VOKA Industri A/S
– så er du sikker
Uanset hvilken idé eller arbejdstegning du kommer med, kan vi producere, koordinere og levere. Vi sparrer med dig om design, funktioner og materialer på baggrund af vores store erfaring og alsidige kompetencer. Sådan får du det bedste produkt.
Og det skal være nemt for dig. Simpelthen, VOKA EASY:
1. Du kommer med din idé eller behov og ønsker
2. Vi laver et oplæg og får din godkendelse
3. Herfra står vi for al koordinering af processen
4. Du kan afhente dit færdige produkt. Vi er totalleverandør på din næste opgave.

Smedeværksted
Udstyr til alle klejnsmedeopgaver plus boltsvejseanlæg. Vi svejser dit produkt, både store og små stykantal.

Laserskæring
Hurtig, præcis og fleksibel laserskæring med den nyeste teknologi. Hvad du ønsker, skærer vi ud, stort som småt.

Pladebearbejdning
Effektiv og fleksibel pladebearbejdning af det produkt, du har brug for. Klipning, bukning og stansning til perfektion.
Smedeværksted
Svejsning
Hos VOKA har vi moderne svejseudstyr og boltsvejseanlæg til klejnsmedeopgaver i stål, rustfri stål og aluminium. Vi tilbyder mange typer af svejsning, så vi kan lave de bedste løsninger:
- MIG/MAG Puls svejsning
- Tig svejsning
- Punktsvejsning
Vores smedeværksted er godt indrettet, og vi har styr på vores værktøj og hjælpemidler. På den måde bruger vi tiden effektivt. Vi har automatiseret udsugning, og sugekraften indstiller sig automatisk, så vi sparer på energien og arbejder under de bedste forhold.
Fladjernsbukning
Med en Euromac Digibend horisontal fladjernsbukker får du høj gentagelsesnøjagtighed og en høj ydelse pr. time. Maskinen er kraftfuld og alsidig, så den kan bukke og lave de fleste faconer på fladstål, rundstål og firkantjern. Fladjernsbukkeren er hurtig at arbejde med og let at indstille. Den er nøjagtigheden selv og derfor velegnet til masseproduktion, for den er udstyret med en 2-akset CNC-styring. Det sikrer, at du får et optimalt buk hver gang.
Maksimal stålbredde/højde: 200 mm.
Afkortning
Hvis du skal have afkortet dine emner af stangstål eller hul- og rørprofiler, så har vi et fuldautomatisk CNC-styret saveanlæg, som sikrer dig ensartede emner. Når først anlægget er sat i gang, kører den ubemandet, og det er derfor en økonomisk god løsning.
VOKA EASY
Du får altid et velbearbejdet pladeemne retur, når det har været i vores hænder og maskiner. Vi ved, hvordan de enkelte metaller skal håndteres, for at du får det bedste resultat. Derfor kan du bruge vores store erfaring helt fra starten af processen, til produktet er færdigt og monteret. Vi kan være din totalleverandør på opgaven – så er det VOKA EASY. Ring gerne på +45 86 96 96 44 og hør nærmere.
Laserskæring
Laserskæring
Med den nyeste teknologi indenfor laserskæring har du uanede muligheder for udskæring af dine plader. Du kan få runde buer, spændende designs og mange detaljer. Vi garanterer en flot finish og næsten perfekt præcision, ned til 0,01 mm med vores nye Mitsubishi Electric ML3015GX-F60 fiberlaserskærer med vekselbord. Som leverer den bedste nøjagtighed, hastighed og fleksibilitet indenfor fiberlaserskæring, som eksempel kan den gennembore 25 mm stål indenfor 0,8 sekunder.
Vi laserskære materialer op til:
- Sort stål op til 25mm
- Rustfri stål op til 25mm
- Galvaniseret stål op til 3-5mm
- Aluzink op til 3-5mm
- Aluminium op til 26mm
- Messing op til 15mm
- Kobber op til 10mm
Økonomisk attraktiv løsning
Laserskæring kræver ingen investering i stanseværktøjer og kan fremstille komplekse former. Kanter og flader opnår høj finish og kan ofte gå direkte videre til forarbejdning (svejsning eller bukning).
Laserskæreren programmerer direkte fra DXF-fil, som lavet ud fra en digital tegning, 3D fil eller håndskitse, så snart det er lavet i DXF-fil. Det giver en kort omstillingstid og effektiv produktion. Vi hjælper gerne med at lave DXF-filen og sikrer et minimalt materialespild. Vi tjekker emnerne grundigt, når de har været igennem laseren, så vi er sikre på, at den har gjort sit arbejde perfekt.
Pladedimensioner: 3000x1500 mm.
Totalleverandør på projektet
Når dit emne har været igennem vores fiberlaser, er det klar til viderebehandling med det samme, uanset om det er buk, drejning, svejsning eller overfladebehandling. Vi kan sørge for alle de efterfølgende processer og være din totalleverandør på opgaven, helt fra idé og skitse til levering og montage. Så er det VOKA EASY. Ring gerne på +45 86 96 96 44 og hør nærmere.


Pladebearbejdning
Tyndpladebearbejdning
Når du har brug for effektiv og præcis tyndpladebearbejdning, står vores erfarne konstruktører, ingeniører og håndværkere klar i VOKA’s moderne, veludbyggede maskinpark. Hos os kan du få stanset, kantbukket og afgrattet dine pladeemner, så de står skarpe med præcis finish. Vi laver pladebearbejdning ud fra dine specifikationer, små og store serier og i de fleste typer metal:
- Stål
- Aluzink
- Galvaniseret stål
- Rustfrit stål
- Aluminium
- Eloxeret aluminium
Med et netværk af dygtige samarbejdspartnere tilbyder vi også udvikling af produkter, hvor andre materialer indgår, f.eks. plast, spåntagende emner og træ.
Vi har stor erfaring med hele processen, fra konstruktion og udvikling til færdigt produkt og montage. Vi kan være din totalleverandør på opgaven. Det er VOKA EASY.
Revolverstansning
Hos VOKA stanser vi dine plader på vores FinnPower C5 med automatisk ilægger. Det er en teknisk smart løsning til at udstanse elementer af rå tyndplade, da den i samme arbejdsgang kan klare f.eks. undersænkninger og mindre formopgaver. På den måde undgår du unødvendigt spild af materiale, og du får en høj færdighedsgrad.
Revolverstansning er det bedste valg, når du har brug for et avanceret hulmønster eller mange huller. Fordi maskinen er CNC-styret, er du sikker på høj præcision og ensartethed i dine pladeelementer. Du undgår ridser og ujævne snitflader, men får skarpskårne hjørner og kanter. Samtidig betyder det, at maskinen kører næsten ubemandet, når den først er sat i gang. Vi tjekker emnerne grundigt, når de har været igennem stansning, så vi er sikre på, at den har gjort sit arbejde perfekt.
Vi har et stort udvalg af stanseværktøjer i mange former og størrelser, så vi kan udstanse netop det, du har brug for. Det er en hurtig og fleksibel proces med kort omstillingstid.
Pladedimensioner: 2500 x 1250 mm.
Kantbukning
På vores CNC-styrede Amada kantbukkemaskine får du et nøjagtigt og præcist kantbuk hver gang. Derfor er du sikker på at stå med et ensartet buk med flot finish på alle dine metalkonstruktioner. Vi laver mange forskellige typer kantbuk afhængig af dine behov, lange som korte, tynde som tykke, og både til fine overfladeemner og grovere plader. Vi har stor erfaring i de helt rigtige opstillinger, så du får hurtig omstilling og høj kvalitet.
Trykkraft: 100 tons
Bukkebredde: Op til 3000 mm
Afgratning
Efter laserskæring, stansning eller klip, sender vi pladeemnerne forbi vores Costa MD4 afgratningsmaskine. Den afgrater og sliber dit pladeemne med slibebånd og roterende børster, så evt. skarpe kanter, grater mv. forsvinder. Den børster emnet på alle sider, omhyggeligt og præcist, så pladeemnet bliver jævn, uden grater og med minimale bearbejdningsspor. Vi tjekker den grundigt efter, så emnet får en flot, færdig overflade.
Har du et emne, som andre har produceret, der trænger til afgratning, hjælper vi også gerne med det.
Pladebredde: 1150 mm.
Altid gennemarbejdet
Uanset hvordan vi skal bearbejde dit pladeemne, går vi grundigt til værks. F.eks. trækker vi pladerne af på alle kanterne, også der hvor de bliver bukket ind.
Du kan få det hele i én samlet VOKA EASY pakke hos os - vi rådgiver, sparrer, konstruerer, producerer, leverer og monterer. Én totalleverandør, som kan fremstille netop det, du har brug for i dine specificerede mål. Ring gerne på +45 86 96 96 44 og hør nærmere.
Spåntagning
Spåntagning
Hos VOKA huser vi Bækmann K, som tilbyder kompetencer indenfor spåntagende CNC-bearbejdning og svejsning. I samarbejde med Bækmann K tilbyder vi spåntagning som en del af vores services. Vi kan lave spåntagning i alle materialer og seriestørrelser; herunder hårde og bløde metaller, stål, rustfrit stål, aluminium og plast.
Det drejer sig om:
- CNC bearbejdningscenter med 24 værktøjer og XY-800x460 mm.
- CNC drejecenter med dobbelt spindel og 2x12 faste og roterende værktøjer
HVORFOR VÆLGE OS?
Når du kommer til os, finder du en lang række af specialister. Vi trækker på hinandens ekspertviden og bruger hver vores spidskompetencer til sammen at skabe det bedste produkt til dig.
Med mere end 100 års erfaring og som leverandør til alle typer industrier, kan vi også levere det stykke håndværk, du har brug for.
Du kender dine udfordringer og behov, vi kender vores maskiner og muligheder. Når du har præsenteret os for din problemstilling, sætter vi os til tegnebrættet og designer forskellige løsningsforslag. Du behøver ikke selv tænke på en løsning, vi finder den – men har du en idé, tager vi gerne udgangspunkt i den.
Samtidig følger vi med i udviklingen af maskiner, muligheder og i samfundets behov, så vi kan effektivisere, tænke smartere og videreudvikle vores og dine idéer på bedste vis.
Specialløsninger, skræddersyet til dine behov og mål. Det leverer vi hver gang, både i små og store produktioner. Dit produkt skal altid være funktionelt og effektivt, og derfor laver vi forskellige løsningsforslag, som er tilpasset dig. Derudover får du altid fleksible leveringstider.
Til bilindretning er Sortimos udvalg og vores Mobile Work serie det mest fleksible. Vi tilpasser det til din bil, så pladsen bliver udnyttet optimalt, og du får en funktionel mobil arbejdsplads.